tirsdag den 29. november 2011

Kræmmerhuse med nyt stilrent look 3 kantet og smukt på juletræet

Lige så fint som i gamle dage, nu bare trekantet i stedet for rundt... sådan ser mine nye kræmmerhus ud.


Indrømmet, jeg ER gået amok i fremstillingen af kræmmerhuse... Det gammelkendte runde kræmmerhus der har pyntet vores juletræ i årtier har fået et nyt og tidsvarende look. Og jeg skal pynte både juletræ, væge og pakker med mine nye kræmmerhuse... tror faktisk også at jeg vil bruge nogle til bordpynt...


Noget af det bedste ved det nye 3 kantede kræmmerhus, er at det er SÅ nemt at fremstille! Selv små buttede fingre og utålmodige sjæle, der ellers giver op når julepynten skal fremstilles og de små dele og limen driller, kan være med og enda nyde fremstillingsprocessen. Kræmmerhusene kan pyntes med glimmer, farver, maling, glansbilleder, udklip, blonde osv.


Og så ser de smukke ud og kan selvfølgelig fyldes med guf, ganske som de gamle kræmmerhuse...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar